Vælg den rigtige ridehjelm

Sikkerhed

Ridehjelmen skal beskytte dit hoved, hvis du kommer galt afsted. Derfor er det vigtigt, at din nye ridehjelm er sikkerhedsgodkendt efter den europæiske EN 1384 standard. Spørg sælgeren i din rideudstyrsbutik, hvis du er i tvivl.

Langt de fleste ridehjelme, som sælges i Europa har dog den nødvendige sikkerhedsgodkendelse, så uanset om du køber din nye ridehjelm på nettet eller i en ridebutik, så har den normalt den krævede EN 1384 godkendelse.

Komfort

Din nye ridehjelm skal naturligvis også være behagelig at have på. Ridehjelmen skal sidde fast, men ikke stramme.

Ridehjelmen skal have tilpas udluftning, så du ikke bliver alt for svedig.

Og så skal din ridehjelm være lavet af et materiale, som ikke holder alt for godt fast på lugt og bakterier.

Udseende

Ridehjelme må også gerne være pæne. De fleste producenter af ridehjelme har derfor et bredt udvalg af ridehjelme i forskellige designs.

De største producenter har typisk både klassiske sorte ridehjelme og et udvalg af mere moderne ridehjelme.

Enkelte mærker tilbuder desuden muligheden for at lave en skræddersyet hjelm, hvor du selv sammensætter materialerne. Prisen for disse skræddersyede ridehjelme er ofte mindst 2.500,-.

Pris

De billigste ridehjelme koster i Danmark omkring 250 kroner. De dyreste over 5.000 kroner.

Der er ikke altid sammenhæng mellem pris og kvalitet, når du køber ridehjelm. Eksempelvis laver det relativt ukendte mærke Troxel nogle ridehjelme, som både er sikre, komfortable og pæne, men som er en del billigere end fx. John Whitaker og Harry Hall hjelme. Du kan læse mere på vores side om Troxels ridehjelme.

Hvis du køber ridehjelm for første gang, så start med at købe en billig model til højest 500 kroner. Så kan du altid købe en dyrere model, hvis du på et tidspunkt får lyst til en smartere model.

Som alternativ til en ny ridehjelme, så kan du også overveje at købe en brugt ridehjelm. Eksempelvis er der tit brugte ridehjelme på Trendsales.dk

Design

Skal din nye ridehjelm være med de nyeste design detaljer og betyder prisen ikke det store. Så skal du se det eksklusive mærke Samshield. Det franske mærke laver nogle af de lækreste ridehjelme. Priserne starter på 2.500,- og op til over 10.000,-. Tjek deres udvalg, det ser rigtig godt ud.

 

Powered by WordPress | Designed by: Designed by: WordPress website designet af www.onlineeffekt.dk